• Sko

Basic Skills

Basic Skills er et alternativt undervisningstilbud målrettet elever i 8. og 9. skoleår i Rebild Kommune, der af den ene eller anden grund er kørt fast i deres nuværende skolegang.

Basic Skills er et heltidsundervisningstibud i henhold til Ungdomsskoleloven. I Basic Skills arbejdes der koncentreret i dansk og matematik med mulighed for at tage Folkeskolens Afgangsprøver. Der undervises også i engelsk.

På lige fod med den faglige undervisning arbejdes med de personlige og sociale kompetencer, bl.a. gennem Milife og Lego Serious Play.

I Basic Skills er der også mulighed for praktik. 

 

Målgruppe

  • Unge, fortrinsvis 8. - 9. kl.  
  • Unge, der vurderes ikke at have udnyttet deres fulde potentiale i grundskolen, og som har brug for et løft enten fagligt, personligt eller socialt.
  • Unge, der vurderes at profitere af en anderledes undervisning i et alternativt læringsmiljø i ungdomsskolen.

 

Målsætninger

I Basic Skills arbejder vi målrettet med...

  • at den unge skal opleve succes, mestring og progression både fagligt, personligt og socialt.
  • at den unge skal kunne se sig selv i retning af et uddannelsesperspektiv.
  • at den unge skal kunne se mening med aktiviteterne i Basic Skills og møde passende udfordringer.
  • at den unge skal føle tilhørsforhold til elevgruppen.
  • at den unge kan overføre sin læring, strategier og øvebaner i Basic Skills til andre områder i ungelivet.

 

Hverdagen

I Basic Skills møder vi hver dag kl. 8.30 og har fri kl. 14.30. Vi starter dagen med fælles morgenmad, hvorefter dagen kan stå på alt lige fra undervisning i dansk, matematik og engelsk til arbejde med personlige og sociale kompetencer samt praktik, virksomhedsbesøg, temadage og meget mere. I Basic Skills er der plads til 16 unge, og to faste lærere er tilknyttet. I folderen til højre findes mere info om Basic Skills, herunder et ugeskema.

 

Visitation

Visitationen til Basic Skills foregår via distriktsskolen og UU ved udfyldelse af et indstillingsskema. Det vurderes dernæst i et visitationsudvalg, hvor UU, PPR og ungdomsskolen er repræsenteret, om Basic Skills er et kvalificeret og brugbart alternativ i forhold til den unges aktuelle skolegang. Derefter kan forældre, den unge og lærer inviteres på forbesøg i Basic Skills. Der er 16 pladser og løbende optag. 

 

  • Indstillingsskema til Basic Skills findes her

 

Videoteaser

Tjek også vores videoteaser her, der kort præsenterer Basic Skills.

 

Presse

Pressemeddelse udsendt af Rebild Kommune ses her

og artikel fra Nordjyske her

 

Adresse

Basic Skills har base i Ungecenter Nord, Grangårdsvej 13C, 9530 Støvring.

 

Kontakt

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os.

Jens Skov Jørgensen, 2061 5346 // ijsjo@rebild.dk

 


       Basic Skills Sort M Hvid Tekst


     Basic Skills Flyer (1)


       

TILMELD DIG NU!

Her kan du tilmelde dig alle de skøre, sjove, hyggelige, spændende, vilde hold, aktiviteter, events og ture. GØR DET, FØR DET ER FOR SENT!

 

Gode idéer?

Har du en god idé, så skriv til os, og vi får det sammen til at ske!

Hjælp til selvhjælp