• Sko

Ungerådet

Hvordan skaber vi rum til DIN stemme?

RU vil være i front på det ungdomspolitiske felt, derfor satser vi stort på et ungeråd, hvor vi arbejder med demokrati, medbestemmelse og indflydelse i en ungekontekst. 

 

I Ungerådet sætter vi fokus på, hvordan din stemme bliver hørt, hvordan du får indflydelse, og hvordan du får sat dit aftryk på et godt ungeliv i Rebild Kommune.

 

Rebild Ungeråd består af unge fra hele kommunen. Vi holder et månedligt møde, og vi har stort fokus på det sociale samvær, såvel som at ungerådet er et sted, hvor alle kan være med. I Ungerådet sætter vi fokus på, hvordan de unges stemme bliver hørt og inddraget i beslutninger, som har betydning for unges vilkår i kommunen. Det er ikke vigtigt, om du kan kende forskel på de politiske partier, men hvis du har lyst til at diskutere forholdene for kommunens unge, eller måske du har en god idé til initiativer, der forbedrer tilbud til unge – så vil vi meget gerne hjælpe med at gøre disse til virkelighed. I Ungerådet samarbejder vi med Rebild Kommunes forvaltning, ungdomsskolen, politiske udvalg, skoler og andre aktører i unges liv. Ungerådet deltager derfor også i spændende møder og arrangementer.

 

Læs mere om Ungerådet her eller på vores facebook

Du kan læse vedtægterne for ungerådet her 

 

Du har som ung også mulighed for at komme til et ungerådsmøde, og være med i det arbejde vi laver. Følg os på facebook - her ser du datoer for kommende møder.

 

Nysgerrig? Kontakt...

Jonathan M. Bentholm // 4177 6127

Rasmus Rask // 4073 1598

 


                             

TILMELD DIG NU!

Her kan du tilmelde dig alle de skøre, sjove, hyggelige, spændende, vilde hold, aktiviteter, events og ture. GØR DET, FØR DET ER FOR SENT!

 

Gode idéer?

Har du en god idé, så skriv til os, og vi får det sammen til at ske!

Hjælp til selvhjælp