Job i RU

Søger du job i RU?

I RU vil vi være de unges foretrukne medspiller, når det handler om at lave meningsfulde, sjove, skøre, spændende, svære, udfordrende og skæve undervisnings- og fritidsaktiviteter. I den forbindelse søger vi løbende medarbejdere, der har noget at byde på, til vores ungecentre og undervisning.

RU bestræber sig på at være en dynamisk og rummelig arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og plads til og mulighed for at være kreativ og nyskabende – at gøre det rigtige og det forkerte – og lære af det. Vil du bidrage til de unges fritidsliv, give nye perspektiver og være med til at gøre vores tilbud endnu bedre, er RU måske noget for dig? Du kan formentligt genkende dig selv i flere af punkterne i boblen.

Sådan søger du

Du kan finde information om RU’s forskellige centre her på siden, på FB og Instagram. Send nogle ord om dig selv, din motivation for at søge, og hvad du tænker, du kan bidrage med i forhold til RU’s aktiviteter – både eksisterende og gode ideer til nye.

Send en mail til ungdomsskolen@rebild.dk


RU er et kommunalt tilbud til unge 13-18-årige om undervisnings- og fritidsaktiviteter. Vi har en lang række aktiviteter og tilbud til unge. Tilbuddene kan bl.a. omfatte almen undervisning i emner, der interesserer de unge, dannelses- og uddannelsesrettede aktiviteter og events samt mulighed for prøveforberedende undervisning i folkeskolefag.

Følg os

© Rebild Ungdomsskole. Grangårdsvej 13 C, 9530 Støvring.