• Sko

Krop og bevægelse

Rekordforsøg 2019 // UC Nord

Så er det NU! Vi sætter en rekord og får den i årets rekordbog. Hvad skal rekorden være? Kom og find på nye rekorder tirsdag d. 19. marts. Rekordforsøget sker onsdag d. 27. marts, hvor vi fejrer forsøget med sejrspizza til alle deltagere, når vi nailer den.

 

Tid: Tirsdag d. 19. marts, fra kl. 14.00 og onsdag d. 27. marts kl. 16.00. 

Sted: UC Nord, Støvring

 

Motocross

Er du til benzin i blodet, fart og spænding? Er du ikke bange for mudder og olie på fingrene? Så er dette crosshold måske noget for dig? I samarbejde med Ung Mariagerfjord og Hadsund Motorklub giver RU dig muligheden for at prøve motocross. Al undervisning i værkstedet foregår i Arden (Hvarrevej 10), hvor vi holder til i kælderen under Arden Ungdomsklub. Når vi kører, foregår det på banerne i Hadsund (Aalborgvej 64). Du skal lære alt om, hvordan motoren/maskinen virker og selv deltage i vedligeholdelse/opbygning af maskinerne.

 

Holdet mødes 9 gange i alt med 5 gange værksted og 4 gange kørsel på bane. Det er gratis at deltage på holdet.
Du skal selv medbringe: Godt humør, fornuftigt tøj til både værkstedet og kørsel på bane.

 

Tid: Opstart onsdag d. 20. marts 2019, kl. 19.00

Sted: Hvarrevej 10 i Arden 

 

Tilmeld Knap3

 

Barske Glæder

Du er presset fysisk. Din indre stemme siger: ”Jeg vil, jeg tør og jeg kan godt”. Du er sammen med kammerater og voksne, som du stoler på. Sammen klarer I de fysiske og psykiske udfordringer på ”Barske glæder”. Vi sammensætter en gruppe af unge med hang til at udfordre sig selv i naturen. Vi skal lære en masse om udstyr, grænser og overlevelser i naturen, men først og fremmest skal vi have en masse fantastiske oplevelser som et hold.

Første tur er med overnatning i skoven. Senere følger testtur, kuldetur, førstehjælpskursus og kanotur til Sverige i Kr. Himmelfartsferien. Hvis der er interesse og tilslutning, laver vi en vandretur til Norge i sommeren 2019.
Ungdomsskolen ligger inde med en del grej, men du må påregne udgifter til også at anskaffe dig grej selv.

 

Nysgerrig? Kontakt Jens 2061 5346

 

Sommercamp // Outdoor, adventure og action

Pak dit teltgear og gode humør og tag med på RU’s helt geniale sommercamp den første uge i skolernes sommerferie. Vi garanterer masser af fysiske aktiviteter, sjove oplevelser, udfordringer og fællesskabsfølelse, når vi sammen med Vesthimmerland- og Mariagerfjord Ungdomsskole stimler ca. 120 unge sammen ved Låenhus tæt på Mariager. Har du teltet - har vi pladsen! På Sommercamp får du mulighed for at prøve kræfter med: Bocarts, mountainbike, klatring, rapelling, ridning, banan- og RIB-båd, kano og kajak, bålhygge, fest og DJ.... og sidst med ikke mindst... en hel dag i Fårup Sommerland.

 

Tid: Mandag d. 1. juli til fredag d. 5. juli (uge 27 - den første uge i skolernes sommerferie)

Pris: 600 kr. alt inklusiv (også entrébillet til Fårup Sommerland). Betales ved tilmelding senest 3. juni.

 

Tilmeld Knap3

 

Sexualisterne // Ung til ung 

Sexualisterne er en ungegruppe, som formidler sex og sundhed til andre unge. Vores ønske er at lære unge at passe på sig selv og hinanden. Konceptet bygger på ung til ung formidling ud fra tanken, at vi unge er specialster i netop unge og ungeliv. Vi søger flere sexualister! Er du ung i udskolingen og har du lyst til at være med i en ungegruppe, der står stærkt sammen og arbejder med at formidle sex og sundhed til andre unge? Så kom med i Sexualisterne...

 

  • Vi mødes ca. en gang om måneden
  • Vi udvikler i fællesskab vores undervisningsmateriale 
  • Vi tager ud og formidler og snakker med unge
  • Vi er på uddannelse 1-2 gange om året
  • Vi har et stærkt fællesskab

... og så passer vi godt på hinanden, og ingen kommer ud på job, før de selv er klar!


PSSST... vidste du, at Sexualisterne kan bookes af skoler og uddannelsesinstitutioner i kommunen i forbindelse med sexualundervisning, temadage o.lign.

 

Interesseret? Kontakt Kristine Thilleman // krth@rebild.dk // 4073 1995.

Læs mere om Sexualisterne her

 


           Web Fotos Krop Og Bevaegelse

TILMELD DIG NU!

Her kan du tilmelde dig alle de skøre, sjove, hyggelige, spændende, vilde hold, aktiviteter, events og ture. GØR DET, FØR DET ER FOR SENT!

 

Gode idéer?

Har du en god idé, så skriv til os, og vi får det sammen til at ske!

Hjælp til selvhjælp