Ungecenter Syd

Heksen, Løven og Garderobeskabet

På Sortebakkeskolen ligger Ungecenter Syd, og når du har fri, kan det godt betale sig at holde til højre i stedet for at springe på bussen eller tage cyklen hjem. Til højre ligger DIT ungecenter, og selvom vi ikke er Narnia, så er det STEDET, hvor kun din fantasi sætter grænsen for, hvad vi kan lave, opnå eller skabe!

Vi har et fedt udemiljø, som Elev- og Centerrådet har fået igangsat, og som er udbygget med et plateau – Platform X. Ligesom en  gruppe unge har etableret en discgolfbane, hvor der er mulighed for at spille både ved skolen og i byen. Vi går i krea- og kulturhjørnet og får pulsen op i fysiske aktiviteter eller i krævende FIFA kampe. Vi slapper af over et spil pool, i biografen eller hygger med madlavning og hjemlig hygge i det de unge kalder deres ”andet hjem”.

I UC Syd er der altid mulighed for et hyggeligt brætspil, et spil pool, bordtennis, bordfodbold eller at dyste i alverdens spil på spillemaskinerne. I kan også slappe af i hyggehjørnet eller se en god film i vores lækre biograf. Bagning og madlavning er også aktiviteter, vi gerne giver os i kast med. Omgivelserne er fine og faglokalerne mange, så mulighederne for aktiviteter er nærmest uendelige. Kan I lide fart over feltet, arrangerer vi fra tid til anden en tur på vores Bocartbane på Grynderupvej 12, hvor vi kører ræs mod hinanden. Kan I lide at arbejde med træ, vil der være mulighed for at bygge tribuner, der kan få Bocartområdet helt i top.

I Syd er vi vilde med temafester, og vi er ligeglade med, om det er superheltefest, Valentinsaften eller Bond Night, der er på programmet, for vi er altid med på en hyggelig aften.

Vi er SÅ KLAR til hjælpe jer med at stable noget på benene – kun fantasien sætter grænser for, hvad vi sammen finder på af skøre ting og sager. Så sidder I med en lys ide, frem med den og vær med til at sætte jeres præg på vores fælles Ungecenter!

Elev- og Centerrådet

I Syd har vi vores eget Elev- & Centerråd for unge, som vil have indflydelse på deres skole og fritid. Lige nu er vi blevet færdige med etableringen af et platform X i forbindelse med vores nye udemiljø. Vil du være med i rådet? Kontakt Rasmus.

Den rullende satellit “Petitten”

Psst.. Vi har vores egen rullende satellit ”Petitten” – en lille campingvogn i ægte retrostil, så vi kan rykke ud i nabobyerne og direkte ud til Jer. I kan booke Petitten til en hyggelig aften lige der, hvor I synes tingene sker. Så skal Ungecenter Syd åbne i jeres baghave, til den næste lokale fodboldkamp eller noget helt tredje?

#Wearesocial 

Følg med i vores aktiviteter på instagram

Du finder os fysisk her:

Ungecenter Syd, Løgstørvej 161, 9610 Nørager

Åbningstider

Ungecenter Syd

Mandag, tirsdag og torsdag kl. 14.45-21.00

Hold øje med fredagscafe på insta –  ca en gang om måneden


Petitten

Efter aftale 


Kontakt

Centerkoordinator Rasmus Rask // irara@rebild.dk // 4073 1598

RU er et kommunalt tilbud til unge 13-18-årige om undervisnings- og fritidsaktiviteter. Vi har en lang række aktiviteter og tilbud til unge. Tilbuddene kan bl.a. omfatte almen undervisning i emner, der interesserer de unge, dannelses- og uddannelsesrettede aktiviteter og events samt mulighed for prøveforberedende undervisning i folkeskolefag.

Følg os

© Rebild Ungdomsskole. Grangårdsvej 13 C, 9530 Støvring.