”Ungerådet har for mig været en tid, jeg har fået vil meget ud af! Det var sindssygt fedt, som ung, at føle at man også kunne blive hørt. Vi arbejdede med en masse forskellige ting, om hvad vi syntes, der kunne forbedres eller ting vi syntes der manglede for de unge”
Det skal være fedt at være ung i Rebild kommune… og derfor har vi et ungeråd, hvor alle kan være med – og hvad betyder det så?
Det er svært at forklare, hvad det vil sige at være en del af Rebild ungeråd, for aktiviteterne hænger rigtig meget sammen med de unge, som deltager! Det er jer unge, som er drivkraften – vi står bare bagved og kan hjælpe til!
”Jeg brugte ungerådet til at få plejet mit diskuterende gen og følelsen af at blive hørt. Det er så fedt at engagere sig, finde på sjove tiltag og finde et ikke partipolitisk fællesskab”
Så… Det handler om at skabe noget sammen – stort som småt! Det handler om, at det skal være sjovt og nysgerrigt! Det handler om, at det, I laver, skal give mening og gode oplevelser for jer og andre unge. Det handler om, at I bliver hørt, når I åbner munden og fortæller, hvad der kunne gøre Rebild kommune endnu bedre at være ung i!
Og det kan være, at et fedt ungeliv for jer indeholder:
- Events for unge – I kan planlægge: stand up, popup-koncerter, aktivitetsture, besøge andre ungdomsskoler, konkurrencer på tværs af kommunen…
- Pop up aktiviteter til lokale byfester – fede konkurrencer, quiz’er og udfordringer for andre unge!
- Fokus på digital dannelse – I kan være med til at hjælp unge i Rebild til at passe godt på sig selv og andre i den digitale verden.
- Sætte eksamensforberedelse på skemaet – måske synes I eller mange I kender, at der er behov for det?
- …
”Mit bedste mindre fra ungerådet er nok at deltage i folkemødet på Bornholm, der fik vi lov til at høre fra en masse politikere på landsplan… Og så fik man da helt klart også noget godt socialt ud af det med hyggelige møder osv. Jeg savner det helt vildt!”