Velkommen til Ungecenter Nord
I Ungecenter Nord er der dømt cafehygge og samvær! I kan tæske hinanden i FIFA, brætspil eller noget helt tredje. Er I typerne, der elsker at give den gas i køkkenet, så kom og indtag forklædet. Måske I er mere til hyggesnak i sofaen med en varm kop te, eller vil bruge lidt tid på de sidste lektier, så er der også plads til jer!
Lån af Ungecenter Nord
Helt gratis kan I låne Ungecenter Nord til et arrangement, et gruppearbejde, et møde eller hvad I ellers går og engagerer jer i. Ønsker I at låne Ungecenter Nord…? Ring eller skriv til Gitte på 4173 1995 eller igiba@rebild.dk. Hvis I låner ungecenteret, udfyldes følgende formular.
Overnatning i ungecenteret
Overnatning i ungecenteret kan ske efter forudgående aftale. Hvis I vil overnatte i ungecenteret, så skal der søges om tilladelse til midlertidig overnatning hos Rebild Kommune – vær opmærksom på, at der skal søges mindst to uger før første overnatningsdøgn.
Ansøgning om midlertidig overnatning skal ske her, hvor du også kan læse mere om reglerne for midlertidig overnatning.
#Skatefaciliteter i Støvring
Er du til skateboard eller løbehjul? Så kan ‘hallen’ på Mølledamsvej i Støvring være stedet for dig! Du skal selv medbringe dit eget udstyr, dog har vi hjelme til udlån. Vi anbefaler på det kraftigste at du benytter sikkerhedsudstyr.